Efterlysning: Karen Blixens leopardfrakke var ikonisk – hvor er den?

Berlingske Tidende bragte 1. januar 1959 artiklen »Morderen Chui blev til en krave«. Anledningen var Karen Blixens forestående rejse til New York som gæst hos Ford Foundation og hendes udnævnelse til æresmedlem af American Academy of Arts and Letters.

Rejsen blev kulminationen på den internationale anerkendelse, der begyndte med udgivelsen af Seven Gothic Tales under pseudonymet Isak Dinesen mere end to årtier tidligere. Samtidig cementerede den også hendes position som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde kulturpersonligheder.

Midt i det amerikanske eventyr helliger artiklen sig til fortællingen om Karen Blixens nye frakke.

Til sit tre måneder lange ophold i Amerika havde Karen Blixen fået syet en frakke hos skrædderiet Boysen & Co. på Gammel Strand, og kraven var udført af skind fra en leopard, hun selv havde skudt på sin farm i Kenya. 

Chui, der betyder leopard på swahili, havde dræbt hendes skotske hjortehund Dawn og dermed gjort fem hvalpe moderløse. Mordet skulle hævnes, og Chui gik i Blixens fælde. Skindet tog hun med til Danmark, da hun forlod Kenya i 1931, som en af de få ejendele, der fulgte hende over Middelhavet.

28 år senere skulle Chui krydse Atlanten som en stilfuld krave på hendes skræddersyede frakke, placeret netop dér, hvor hun altid havde frygtet leopardens kløer og dødelige bid.

Jagten på garderoben

Historien er karakteristisk for Karen Blixen. Chui er både leopard, erindring og litterær figur. Rovdyret optræder først som skurk og bliver forvandlet til et enestående beklædningsstykke.

Erfaring bliver til fortælling, og fortælling bliver til identitet. Efter hjemkomsten til Danmark skrev New York Herald Tribune om sæsonens store modetendens: leopardfrakken.

Avisen konstaterede, at ingen kunne konkurrere med Isak Dinesen, der ikke blot bar leopard, men selv havde skudt den. Karen Blixen gjorde Chui’s dramatiske skæbne til modehistorie.

Vores forhold til pels har ændret sig markant siden Berlingske forevigede Chui for mere end 65 år siden. Læst med nutidige øjne peger historien mod et kapitel, der mærkeligt nok aldrig for alvor er blevet undersøgt: Karen Blixens garderobe. 

Hvor få forfattere huskes for deres udseende, blev Blixen et internationalt ikon, hvis fremtræden var næsten lige så genkendelig som hendes bøger. Den sorte øjenmakeup, de fantasifulde hatte, skræddersyede dragter, enorme pelse, lange handsker, perleøreringe, brocher og håndtasker.

Hvor er Karen Blixens garderobe? Hvor er Chui i dag?

I 2028 åbner udstillingen Karen Blixens Garderobe på Karen Blixen Museum Rungstedlund, ledsaget af en bog. Arbejdet er allerede begyndt, men det tager udgangspunkt i et paradoks: garderoben eksisterer ikke længere.

Efter Karen Blixens død i 1962 blev dragter, hatte, smykker og personlige ejendele spredt gennem arv, gaver, salg og tilfældigheder. Jagten på garderoben har udviklet sig til et detektivarbejde gennem arkiver, auktioner, private samlinger og familiehistorier i Danmark, Kenya, Storbritannien, Frankrig, Schweiz og USA.

Garderoben har ikke overlevet i sin helhed, men som enkelte objekter, fotografier, breve og erindringer.

En overset kulturhistorisk kilde

At så væsentlig en del af Karen Blixens liv og virke er forsvundet ud af syne, siger også noget om vores kulturhistoriske prioriteringer. 

Vi har været dygtige til at bevare manuskripter, malerier og bygninger, men langt mindre opmærksomme på beklædning som kulturhistorisk kilde.

Garderoben fortæller om identitet, køn, sociale ambitioner, håndværk, smag, økonomi og internationale forbindelser.

I Karen Blixens tilfælde fortæller de også historien om dansk modehistorie gennem det 20. århundrede: om skræddere, modister, sko- og buntmagere, stormagasiner og et Danmark, der var tæt forbundet med den internationale modeverden.

Hvor litteraturhistorien traditionelt har interesseret sig for manuskripter, breve og bøger, åbner garderoben adgang til en anden side af hendes praksis. Hendes ord fortæller, hvordan hun tænkte og digtede. Hendes garderobe viser, hvordan hun trådte frem i verden.

Karen Blixen blev født i 1885 og døde i 1962. Hun gennemlevede nogle af de mest omvæltende årtier i moderne historie. Hun oplevede imperiernes fald, to verdenskrige, kvindefrigørelsens gennembrud og massemediernes fremkomst.

Fra korsetter og haute couture til modefotografi og internationale modemagasiner fulgte hendes liv modehistoriens store transformationer.

Mellem Danmark, Britisk Østafrika og Amerika skabte hun et personligt univers af historiske referencer, aristokratisk elegance, rejser og kulturelle møder.

En del af et kunstværk

Mode optog Karen Blixen hele livet. Gennem beklædning, accessories, pseudonymer, fotografier, radio- og tv-optrædener samt nøje kuraterede masker skabte hun en fantastisk fortælling om sig selv.

Hun blev beskrevet som excentrisk, en snob, gådefuld og en heks, mens hun omformede sygdom, økonomiske nederlag, ulykkelig kærlighed og personlige tab til kunstnerisk materiale.

»Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig,« skrev hun i debutværket, der gjorde hende verdensberømt som Isak Dinesen i 1934. Sætningen rummer en nøgle til hendes liv og værk.

Hos Karen Blixen er identitet ikke noget givet. Den formes, udvikles og iscenesættes. Masken er ikke blot noget, der skjuler mennesket; den er også en måde at skabe det på.

Samtidig forstod hun mediernes voksende betydning. Hun levede i en tid, hvor fotografiet udviklede sig fra atelierportrættets formelle iscenesættelse til det moderne mode- og pressefotografi, og hun samarbejdede aktivt med aviser og magasiner, heriblandt Berlingske.

Fra de tidlige portrætter i København til de ikoniske billeder i New York lod hun sig fotografere igen og igen – ikke blot som forfatter, men som en nøje komponeret offentlig figur. Foreviget af fotografer som Richard Avedon, Cecil Beaton og Rie Nissen blev hendes fremtræden en del af hendes eget kunstværk.

Vigtige brikker mangler

Vi lever i en tid, hvor identitet i høj grad formes gennem billeder, sociale medier og nøje kuraterede fortællinger om os selv.

På mange måder var Karen Blixen forud for sin tid. Hun arbejdede bevidst med image, persona og visuel fortælling længe før Instagram og personlig branding fandtes som begreber.

At undersøge hendes garderobe er derfor også at forholde sig til noget meget nutidigt: Hvordan træder jeg frem i verden? Og hvem bliver jeg i processen?

Karen Blixens bøger læses fortsat over hele verden, hendes fortællinger og liv inspirerer stadig kunstnere, forfattere og designere. Men den garderobe, der var med til at skabe figuren Karen Blixen, er i vid udstrækning forsvundet fra den kulturhistoriske bevidsthed.

Derfor har Karen Blixen Museum Rungstedlund iværksat et detektivarbejde for at finde viden, fotografier, breve, tøj og objekter med relation til Karen Blixens garderobe.

Mange nye fund er dukket op de seneste måneder, og udstillingen lover at vise en ny side af Karen Blixen. Men der mangler stadig vigtige brikker i fortællingen.

Måske hænger de skræddersyede dragter fra Jac. Olsen, Alfred Alm og Mainbocher stadig i et klædeskab. Måske ligger et fotografi i et familiealbum. Måske gemmer hendes hatte fra Vagn og Harald Jacobsen sig på et loft. Måske ligger hendes funklende øreringe og brocher i et smykkeskrin. Måske findes leopardfrakken Chui endnu.